Klubnyheder

Gamle og nye udendørs aktiviteter

21. marts 2021, 17.00

For medlemmer af Holbæk Senior Motion

  

Restriktionerne i forhold til udendørs aktiviteter er ændret. Nu er loftet over antal deltagere hævet fra 25 til 50 personer.

  

  

Naturtræning

Naturtræningen gennemføres torsdage fra kl. 10. Man mødes ved P-pladsen ved Naturskolen, Ladegårdsalleen 11, 4300 Holbæk.

Hvis der møder flere end 50 personer op, inddeles i hold, der på skift laver gymnastik og går en tur.

  

Gåture

Gåturene ved Munkholm genoptages. Der vil være to ture hver onsdag fra kl. 10.30 á ca. en times varighed:

1. Den mindre kuperede:

Her mødes vi på parkeringspladsen på Munkholmvej før broen – den første i skoven (Eriksholm Skov) efter P-skiltet, når man kommer fra Holbæk.

  

2. Den mere kuperede:

Vi mødes på den store parkeringsplads (overfor ishuset) på Munkholmvej lige efter Munkholmbroen, når man kommer fra Holbæk. 

  

I REGNVEJR GÅR VI IKKE. Det er selvfølgelig altid muligt at tage en tur på egen hånd.

 

Disc golf

Som noget nyt vil vi spille disc golf, der er en form for golf med særlige frispees. Det foregår i kuperet terræn på fælledens disc golf bane og giver motion, socialt samvær og en hel del sjov.

Vi mødes ved fælleden – klubhuset på Arenavej – om mandagen kl. 10.30 og spiller ca. 1 ½ time. 

  

Fodbold

Fodbold er i gang og kører hver torsdag kl. 10 - 11.30.

  

Online gymnastik

Online gymnastiktræningen ved Jytte Fredslund fortsætter tirsdage kl. 10.00 - 11.00.

Vi bruger et system, der hedder Zoom.   

Tryk på dette link for at komme ind:   https://us02web.zoom.us/j/87672822817 

(Møde ID: 876 7282 2817)  

Brug denne Passcode, når du er kommet ind i Zoom: HSM21  

Du kan logge dig ind til enhver tid for at se, om linket virker og evt. downloade nødvendig software.   

Jytte vil åbne for lyd og kamera om tirsdagen ca. kl. 9.30.

 

  

Venlig hilsen

Bestyrelsen for Holbæk Senior Motion